Saintpaulia Ionantha

En tysk baron, W. von Saint Paul-Illaire, bragte i slutningen af 1800-tallet Saintpaulia ionantha til Europa. Han fandt planten i Usambara i Tanzania. Mange vil også kende saintpaulia under navnet usambaraviol.

Der er noget klassisk over den lille, tætte saintpaulia med de næsten hjerteformede blade og søde, stilkede blomster. Blomsterfarverne varierer fra den gammelkendte blåviolette over den helt mørkeblå til lysere farver som rosa og hvid og enkelte tofarvede. Nogle sorter er med enkle blomster, mens andre har fyldte blomster.

Saintpaulia har en næsten rørende evne til at blomstre i et væk, blot den får de rette betingelser. Det vil sige, at man skal sætte den lyst men ikke i direkte sol. Det bedste, man kan gøre, er derfor at flytte lidt rundt med planten efter årstiden. Om sommeren kan den stå i et nord, nordøst eller nordvest vindue. I vintertiden skal den placeres så lyst som muligt, men altså let beskyttet mod solen.

Planten hører hjemme i tropisk område. Det betyder, at den sætter pris på en stuetemperatur omkring 20º C og en relativ høj luftfugtighed. Saintpaulia kan ikke lide koldt vand på bladene, da det kan give kedelige bladpletter. Det er derfor bedst altid at vande i underskålen. Planten må meget gerne tørre let ud mellem vandingerne.

Når først man har lært saintpaulia at kende, kan man have glæde af den i årevis. Det raffinerede ved saintpaulia er, at den ligner en smukt bundet buket med grønne blade, der er svøbt omkring de mange blomsterkvaste.

Udskriv denne side | Tilbage

Sidst opdateret d. 29. juli 2005