Euphorbia Milii
Euphorbia milii hører til vortemælksfamilien, og stammer fra Madagaskar.
Her lever den frit i et ørkenpræget klima, hvilket udseendet også bærer præg af, da den er meget kaktuslignende.
Kong Juba d. II. af Mauretanien ( 25 år før kr.f. til 18 år efter kr.f.) Regerede i det der nu hedder Algeriet og Tunesien. Han navngav planten ’Euphorbea’, da plantens tætbyggede, kødede skikkelse mindede han om hans livlæge Euphorbus (det græske ord for euphorbos betyder velnæret).
Dengang blev størknet plantesaft (vortenælk) også solgt som røgelse og brugt som medicin mod slangebid. I Danmark hører man første gang om planten i 1841. Den kommer til salg omkring 1869, og man har så forædlet planten videre til det, vi kender i dag hos Euphorbia Milii.
En euphorbia bør ikke stå i sin transportemballage længere end det er nødvendigt. Planten bør stå så lyst som muligt, gerne i fuld sol mod syd. Euphorbia kan sagtens bruges som udplantning, hvor den holder sig flot hele sommeren.
Planterne vil gerne stå, hvor der er varmt. Gerne temperaturer på 20-22°C. Planten kan tåle op til 35-38°C.
Planterne bør vandes sparsomt med gødningsvand. Kan ikke tåle at stå i vand i længere tid. Tager ikke skade af en svag udtørring, den svage udtørring kan endda fremme blomstringen.
Hos enkelte mennesker kan plantens saft give hudirritation på bløde hudområder. Derfor bør man altid vaske sine hænder efter plantepasning.
Som mange andre planter, bør man ikke stille euphorbia planter i nærheden af frugt, da frugt udvikler ætylen, som forårsager, at planten mister sine blomster og blade.
