Ved planlægning af arrangementer indenfor gartnerierhvervet kan det være svært at overskue, om der er andre vigtige arrangementer samme dag.

DEG forsøger nu at råde bod på dette dilemma, ved at tilbyde en fælles arrangements kalender. Alle kan nemt få deres arrangement på, hvis det er relevant for gartneribranchen, og alle har nem adgang via Internettet.

Branchekalenderen er således en kalender om hvem, hvad, hvor og hvornår for hele gartnerierhvervet. Er der andre planlagte arrangementer samme dag, som I planlægger at afholde klubmøde, generalforsamling, handelsmesse eller gartnerivandring?

Den primære rettesnor for annoncering af et arrangement i kalenderen er, at det er et arrangement hvor den enkelte gartner kunne tænkes at deltage eller arrangementer af foreningspolitisk karakter f.eks. bestyrelsesmøder, generalforsamlinger etc.

Interesserede organisationer kan blive oprettet til selv at kunne sætte arrangementer på kalenderen, mens alle andre kan indsende et arrangement til godkendelse, og efterfølgende visning på kalenderen.

Der kan planlægges lang tid frem, og der kan også tilmeldes arrangementer af flere dages varighed.

Til hvert arrangement hører nogle grundoplysninger, som man kan udfylde, for at beskrive det arrangement, man vil holde. Grundoplysningerne skal sikre, at man husker alle de vigtige oplysninger om tid, sted, pris og så videre. Detaljer om et arrangement kan efterfølgende ses ved at vælge den lille ! icon.

Kalenderen tilbyder en påmindelses SMS, sendt til det mobilnummer, som man selv angiver. Man vælger selv, hvornår man ønsker, at blive mindet om et arrangement. Det er muligt at vælge at modtage beskeden fra 15 min til 72 timer før start. Ønskes en påmindelse til et arrangement, så vælg den lille mobiltelefon icon .

Udskriv denne side | Tilbage

Sidst opdateret d. 25. juni 2004