Gartneriet Hjortebjerg fra 1933 til idag.

Gartneriet Hjortebjerg I/S ejes af
Jørgen Thomsen og sønnerne Steen,
Alex og Gert Thomsen
.

Med 3. generations tiltræden i 1993 tog Gartneriet Hjortebjerg det første
store spring til en række udvidelser af produktionsarealet.

Ved en storbrand i 1994 nedbrændte 5000 m2 væksthus. Den efterfølgende reetablering gav mulighed for at strømline og effektivisere produktionsflowet i gartneriet. I årene herefter er væksthusarealet udvidet år for år til i dag ca. 40.000 m2 .

Udviklingen i 1990'erne med fokus på miljørigtig opvarmning gjorde desuden, at gartneriet skiftede fra olie til den mere miljøvenlige naturgas. "Hjortebjerg Kraft-/varme" står i dag for varmeforsyningen af gartneriet. Kernen i anlægget er 3 caterpillar-motorer med en ydelse på ialt 4,0 megawatt el.

Samtidig med arealudvidelserne er kultursammensætningen set efter i sømmene. Gartneriet har i dag fokus på to hovedkulturer: Saint Paulia og Euphorbia Milii. Gartneriet Hjortebjerg producerer årligt ca. 5 mio. enheder.

Gartneriet Hjortebjergs historie går tilbage til 1933, hvor Åge og Alma Thomsen købte ejendommen på Hjortebjergvej og startede produktion af frugt og grønt.

De kommende 30 år var frugt og grønt kernen i produktionen på Hjortebjerg dog suppleret med en produktion af tobak i årene omkring 2. verdenskrig.

I 1963 kom Margit og Jørgen Thomsen til og byggede det første væksthus. De lagde dermed grundstenen til den potteplante-produktion, som i dag er forretningsgrundlaget i Gartneriet Hjortebjerg I/S. Julestjerner var en af de første kulturer gartneriet specialiserede sig i.

Op igennem 1970'erne og 80'erne blev produktionsarealet udvidet til nu 5000 m2 og der kom langsomt fokus på produktion af 4 kulturer: Saint Paulia, Euphorbia Milii, julestjerner og hortensia.

Det er således med baggrund i mange års erfaring at Gartneriet Hjortebjerg I/S i dag er blandt Danmarks største udbydere af Saint Paulia og Euphorbia Milii.

 
Udskriv denne side | Tilbage

Sidst opdateret d. 7. august 2007